Indianske sprog og kulturer > Om uddannelsen > Historie

Fagets historie

- Indianske sprog og kulturer - en gammel sag

Af Una Canger, studieleder for Indianske sprog og kulturer

Hvad er det for et fag?

Det nuværende Guatemala og Mexico rummer et af de få områder på jorden hvor mennesket for årtusinder siden fandt ud af at dyrke jorden, og hvor der gradvist blev udviklet samfund med alt hvad der hører til det vi kalder civilisation. I det kulturområde - der siden 1943 har gået under betegnelsen Mesoamerika (omfattende Guatemala, hele den centrale og sydlige del af det nuværende Mexico og en del af det nuværende El Salvador) - lå der for femtenhundrede år siden storbyer med op til 200.000 indbyggere; der var farverigt dekorerede, monumentale bygningsværker og skulpturer samt boldspilpladser. Området var generelt tæt befolket, og på trods af høje bjerge og uvejsomt terræn var der livlig handel og megen anden kontakt fra den ene ende af området til den anden. Der var blevet gjort præcise astronomiske iagttagelser igennem århundreder; man anvendte to komplicerede kalendersystemer; og i den østlige del dokumenterede man rigernes historie - præcist dateret - med inskriptioner hugget i sten eller skåret i træ.

Det er dette forbløffende kulturområde - som har været isoleret fra resten af verden indtil begyndelsen af 1500-tallet - der udgør det centrale emne for faget Indianske Sprog og Kulturer. Vi beskæftiger os med to typer empirisk materiale: for det første den kolossale mængde af arkæologiske fund som fortsat øges gevaldigt, og for det andet skriftlige kilder. Her drejer det sig om mayaernes foldebøger og inskriptioner på sten og træ og på keramik, altsammen fra før spaniernes invasion, og fra perioden efter 1520 foreligger der et omfangsrigt materiale, nedskrevet med det latinske alfabet, frem for alt på aztekisk; det er historiske beretninger, poesi, testamenter, jorddokumenter, klageskrifter over præster, etc.

Faget er således defineret ved et geografisk afgrænset kulturområde, dvs. ved sin empiri, og ikke som mange andre fag ved metodologi og teorier. Det empiriske materiale studeres ved brug af sådanne andre fags metoder og teorier så som arkæologi, antropologi, samfundsvidenskab, historie, kunsthistorie, religionsvidenskab, lingvistik, filologi.

Ernst Mengin

Allerede fra 1949 har der ved Københavns Universitet været forelæst over "mellemamerikansk indiansk sprog og kultur". Ernst Mengin (1893-1973) der var tysk præst af fransk afstamning arbejdede fra 1926 i Berlin hvor han ved siden af sin præstegerning studerede "indianske sprog og kulturer" under Walter Lehmann og Karl Theodor Preuss, begge elever af fagets nestor Eduard Seler. Af politiske årsager flyttede Mengin i 1934 med sin familie til København, og her blev han til sin død i 1973. Han forberedte og sørgede for udgivelsen af en række "meksikanske håndskrifter" i faksimile i en fornem serie på Einar Munksgaards Forlag. På initiativ af Louis Hjelmslev, professor i sammenlignende sprogvidenskab, og professor i ægyptologi C.E. Sander-Hansen oprettedes en slags permanent eksternt lektorat til ham; og i 1949 begyndte så han at forelæse over "mellemamerikansk indiansk sprog og kultur", primært aztekisk sprog. Valget af aztekisk sprog som kernen i hans undervisning beroede dengang som nu på den rigdom af tekster som findes på det sprog fra det 16. og 17. århundrede.

Hvem og hvor mange der nød godt af Ernst Mengins forelæsninger ved vi kun lidt om. På det tidspunkt var der ikke den tætte sammenhæng mellem undervisning og eksamen som vi kender idag. Man kunne ikke gå til eksamen i aztekisk, eller afslutte nogen af de kurser Mengin tilbød, med en eksamen. Man kom altså af interesse, privat eller i forbindelse med et studium.

Regulær studieordning

Men i slutningen af 1960erne da Mengin for længst havde overskredet pensionsalderen, udtrykte flere af hans elever interesse for at få studiet formaliseret, få oprettet en regulær studieordning og få ansat en lærer der kunne overtage undervisningen. Det faldt sig så heldigt at Arild Hvidtfelt blev udnævnt til professor i religionssociologi netop på det tidspunkt; og han, som havde forsvaret den første doktorafhandling ved Københavns Universitet baseret på aztekisk materiale, "Teotl and *Ixiptlatli, Some Central Conceptions in Ancient Mexican Religion, with a General Introduction on Cult and Myth", havde både interesse, position og energi til at få disse planer gennemført. Argumenterne for at oprette en studieordning var det enestående mesoamerikanske kulturområde og eksistensen af de mange kilder til studiet af det. Det var altså ikke et antropologisk eller etnografisk studium hvor man typisk har nulevende samfund som studieobjekt, eller et arkæologisk studium hvor man tager udgangspunkt i de arkæologiske fund.

Den første studieordning, som blev godkendt i 1971, fik et noget bredere navn end den betegnelse Ernst Mengin havde arbejdet under, nemlig "Indianske Sprog og Kulturer"; tanken var at man derved skulle sikre de studerende mulighed for at inddrage - eller specialisere sig i - et område i Nordamerika eller i Sydamerika, men det betød ikke nogen egentlig ændring i fagets fokus.

Der blev oprettet en stilling i "lingvistik med særligt henblik på indianske sprog", delt mellem det nye Institut for Religionssociologi og Institut for Lingvistik. Den stilling, som svarede til en lektorstilling, fik jeg i maj 1970.

I de første år blev faget således varetaget af en halv lektor og en professor der ved siden af havde ansvaret for det nye Institut for Religionssociologi. I 1980 da man på Fakultetet begyndte at flytte rundt på de ansatte i håb om således at spare penge, blev jeg overflyttet fuldt til faget Indianske sprog og Kulturer, og det har nok været et heldigt træk, for man kan let forestille sig at Fakultetet da Arild Hvidtfeldt fem år senere gik af, ville have lukket faget hvis det havde været uden nogen fast tilknyttet lærer.

Midt i de magre firsere kom der ny Humanistbekendtgørelse, og en ændring af Studieordningen var påkrævet; den væsentligste ændring blev indførelsen af et kursus i fagets forskningshistorie, Fagets struktur og Historie, som kombineres med øvelser i mundtlig og skriftlig fremstilling. Efter Arild Hvidtfeldts havde trukket sig tilbage, og mens jeg i en del år var ene lærer på faget, blev der undervist på rigtig gammeldags landsbyskolemaner; stort set alle studerende gik til alle kurser, og de nye fik i september måned et intensivt startkursus i de grundlæggende elementer af aztekisk sprog for derefter - sideløbende med spanskkurser på aftenskole eller HF - heltemodigt at kæmpe med aztekiske originaltekster, Carochis grammatik på 17. århundredes spansk og diverse ordbøger. Som en kærkommen aflastning varetog lektor i religionssociologi, Merethe Sundby-Sørensen, med jævne mellemrum kurset i aztekernes kultur og historie.

Ganske som andre fag har vi siden 1990 måttet lave studieordningen om et par gange; indførelsen af bachelorordningen sammen med den generelt øgede tilstrømning til Humaniora på Københavns Universitet har gjort det umuligt at fortsætte undervisningen på gammeldags landsbymaner, og faget Indianske sprog og Kulturer nød da da også godt af det almindelige økonomiske opsving ved Københavns Universitet i halvfemserne.Faget fik bevilling til endnu en heltidsansat videnskabelig medarbejder: Søren Wichmann var ansat som adjunkt fra 1996 til 2000, og i 2000 blev Michel R. Oudijk ansat som lektor. Det skortede ikke på bevillinger til ansættelse af undervisningsassistenter, og faget havde i halvfemserne adskillige udenlandske gæstelærere: Peter Mathews fra University of Calgary, i 1995, Robert Haskett fra University of Oregon i 1997 og James Brady fra State University of California i efteråret 1998.